et cetera

Bag skærmen

Det generelle:

 

I maj 2007 stiftede jeg, gennem mit arbejde, bekendtskab med et koncept som jeg nok havde hørt og set lidt til på forhånd – men som jeg ikke rigtigt vidste hvad dækkede over alligevel. Det var blog mediet og nysgerrigt etablerede jeg selv en – bare lige for at teste det – men så sad jeg jo allerede i saksen …

I begyndelsen bloggede jeg fra kommercielle platforme, men allerede efter 1/2 års tid fik jeg mit eget domæne.

Navnet på bloggen spekulerede jeg i grunden ikke meget over. Det kom sådan set helt af sig selv, da jeg er en stor sprog-nørd og da latin er ophav til vældigt meget sprog, faldt navnet “et cetera” mig hurtigt ind. Det er ydermere et navn, som ser smukt ud rent grafisk, synes jeg – og hvis betydning, “og så videre“, kunne dække over rigtigt meget af det løse og faste et kvindeliv anno to-tusinde-og-noget kan bestå af.

Det var aldrig meningen at “et cetera” skulle vise eller afdække hele mit liv. Det er kun udvalgte fragmenter, primært med fokus på det rare i livet,  som så bliver enkeltelementer i et personligt kalejdoskop. Ganske meget af det der blogges om, er helt dagligdags ting som man f.eks. også ville kunne finde i et blad – interiør, tøj, lidt mad, lidt make-up, rejser og familieliv. Faktisk forsøger jeg vel egentlig at lave en blog, som jeg gerne selv vil læse, når jeg slapper af og indimellem har jeg da også den store fornøjelse, at en sød læser fortæller mig, at hun (og det er det jo nok typisk) er blevet inspireret af noget jeg har omtalt.

Bloggen er iøvrigt reklamefri – og det betyder noget for mig, hvis ikke for mine læsere, at al omtale er ting eller oplevelser, som jeg selv har købt og betalt. (Jeg har dog, en sjælden gang eller to, fået gavekort som tak for links, jeg allerede havde lagt på eget initiativ).

 

 

Det lidt mere personlige:

 

I mange år var jeg anonym på bloggen, men det princip brød jeg i slutningen af 2014, så her kommer nogle få facts om min familie og mig selv …

Jeg hedder Ulla Kynde. Jeg er uddannet bibliotekar og arbejder på en stor privatskole, hvor jeg er daglig leder af det pædagogiske læringscenter. Det er en lidt usædvanlig stilling for én med min uddannelsesmæssige baggrund, men jeg har før trådt pionérstier, som én af  landsdelens første gymnasiebibliotekarer, så at udforske nye, faglige territorier er en del af mit faglige DNA.

Geografisk befinder jeg mig i det nordlige Jylland, jeg bor i en idyllisk lille landsby lige udenfor Aalborg og jeg arbejder i Vendsyssels hovedstad, Hjørring.

Jeg er gift med Ole, som er landinspektør med et mangeårigt arbejdsliv indenfor naturbeskyttelse og -genopretning – men efter en blodprop i hjernen, for få år siden, blev vi enige om, at pensionere ham, så han nu er “hjemmegående husfar”. Det er iøvrigt en beslutning, vi var usædvanligt priviligerede at kunne træffe. Ole er og har altid været mit voksne livs kompas, det mest knivskarpt retlinede menneske jeg nogensinde har mødt og at han er min livsledsager er den største daglige glæde. Jeg kunne godt skrive side op og side ned om ham – hvilket jeg da også gør indimellem på bloggen … ;-)

Jeg kan ikke tegne et billede af os, uden at nævne, at vi har været lidt prøvede af potentielle livstruende sygdomme. Foruden min mands sygdom har jeg selv haft brystkræft og de to forløb vil vi selvfølgelig altid bære med os, som en del af vores livsbagage. Ikke mindst fordi der fulgte fyringer og megen fysisk og psykisk “svie og smerte” i kølvandet  begge gange … men når det så er sagt, så er det ikke noget, som vi vil lade definere os – det er overståede kapitler og vores liv har taget mål og retning igen og tegner atter ganske lyst og lykkeligt.

Vi har to dejlige unger, en dreng og en pige, med tilhørende skønne svigerbørn. Alle fire er de begavede, pligtopfyldende og målrettede unge mennesker, som beriger vores liv helt utroligt. Jeg knuselsker selvfølgelig mine børn og svigerbørn og de fylder betragteligt i mit liv, men ikke så meget her på bloggen, som jo er mit univers, som de ikke nødvendigvis ønsker at være en udtalt del af, så de forbliver forholdsvis anonyme.

Rosinen i pølseenden er vores hund, som er en langbenet Jack Russell Terrier, også kaldet en Parson Russell. Emma har aldrig været anonym, hverken på bloggen eller udenfor og hun er højtelsket af hele familien, som hun iøvrigt er fuldgyldigt medlem af. Vi fik først taget os sammen til at få børn efter 11 års samliv, så vores “agenda” blev totalt ryddede og afstemt efter børnenes behov, da de først var ankommet. Jeg kan se nu, hvor de er voksne og har egne liv, at den rolle er fuldstændigt overtaget af Emma – og kald os bare top-tåbelige, men sådan er det altså …

Skulle jeg nævne endnu en søjle, som understøtter fundamentet i vores liv – næst efter familien og arbejdet, så er det rejselivet. Da jeg i mange år har arbejdet på uddannelsesinstitutioner, har vi fulgt skoleferierne og det betyder et månedlangt sommerophold i Frankrig hvert år og storby-ferier i Efterårs- og Vinterferien. Vi elsker vores rejser og det er endnu et kæmpestort privilegium altid at have den næste dejlige rejseoplevelse at se frem til i løbet af et års cyklus.

Tja, det blev så en lidt længere “Bag om …”-beretning, end jeg egentlig havde tænkt, men ordknap har man jo heller aldrig kunnet beskylde mig for at være … ;-)

2 kommentarer

2 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy