Jeg har snakket i telefon med min tvillingesister.
Som det så tit sker, så havde jeg lige tænkt på hende – og så ringer hun …
Blandt meget – virkeligt meget – andet, for vores snak flyder frit og, synes jeg jo, klogt og humoristisk – berørte vi noget, som jeg har tænkt lidt over.
Når man var fyldt 50, så regnede jeg egentlig ikke med, at der ville/kunne komme flere og nye nære venskaber til.
Det har imidlertid vist sig at være meget forkert – og det er tvillingesøs et meget konkret eksempel på.
Hun forstår som få, at være 100% nærværende og engageret – selv om vi faktisk kun har set hinanden i virkeligheden en enkelt gang.
Hun er altid varm og indlevende – og ikke mindst interesseret – selv i bagateller.
Hun kender mig – og min smag, tag nu bare som eksempel billedet herover, som var en julegave fra hende – og som nu hænger i mit køkken – til stor, daglig glæde!
Hun har altid et godt og hurtigt råd – og altid en klog kommentar, så det er en berigelse at have hende i den anden ende af et rør.
Hun har taget husbond og mine unger til sig – og giver altid udtryk for interesse også i deres gøren og laden. Mine unger omtaler hende helt naturligt som et menneske de kender – og min lille familie er utroligt taknemmelig for den store omsorg hun gang på gang har vist mig.
Det eneste der sådan set er i vejen med hende ér, at hun bor så langt væk!
Efterskrift: – og jo, det er hende der bor langt væk – ikke mig :-)
Ingen kommentarer indtil videre ↓
Endnu ingen kommentarer, men din er velkommen.