Jeg er jo gift med en vestjyde – og med ham fulgte en del barndoms-/ungdomskammerater – som også blev mine venner …
Skønt efterhånden mange år på disse nordjyske kanter – og for nogles vedkommende på Århus-kanten (det var universiteterne der trak i sin tid - og sidenhen fandt de jo livspartnere her og der – og blev), så sker det, at vi allesammen nu og da ytrer os på “vestjysk”.
Således ét særlig udtryk – som bruges når noget bør understreges kraftigt : “A sejer nå’e så ettertrøøkli’ …”
Oversat til rigsdansk betyder det: “Jeg siger noget så eftertrykkeligt …”
- og det er så lige dét, jeg gør nu!
Jeg siger noget så eftertrykkeligt: AAAAV!?!
Mine knækkede tænder er endelig kommet i behandling – og 2 af dem er reparerede i dag – så nu mangler blot den sidste.
Så langt, så rigtigt, rigtigt godt – men det tog over 1 time – og lidt inde i forløbet krævedes bedøvelse.
Det er under alle omstændigheder voldsomt at ligge med vidtopspærret gab så længe – og den ene reparation var desuden anbragt særdeles akavet, sådan rent ”tandlæge-arbejdstillingsmæssigt” – så det i sig selv var ubehageligt.
Desuden måtte tænderne genopbygges ved hjælp af matrix’er. Da tandflækningernerne var sket meget højt oppe under tandkødet -har påsætningen og den nødvendige stramning af disse stålbånd, især ved den store kindtand i undermunden, efterladt store sår i gummerne …
Bedøvelsen er ved at dampe af nu – og jeg har måttet springe over, at vende tilbage til kursus, som min plan ellers var – og kommer såmænd også til at “hoppe over” dagens efterfølgende aktiviteter.
Emma er solidarisk – hun ligger og gør, hvad jeg også har allermest lyst til gøre: nemlig gemmer hovedet og lukker omverdenen ude …
Jeg havde ikke engang overskud til, efter endt tandlægekonsultation, at stikke hovedet ind hos min selvbestaltede “trøsteuddeler“, som har til huse på etagen under tandlægen.
Når ikke en gang en Summerbird-flødebolle kunne friste, så er der vist sagt rigeligt - og præcist - om min umiddelbare tilstand …
Varm suppe og sofaen, det er det eneste der virker tillokkende lige nu – og så er jeg nok Jule-kamp-klar igen – lige om lidt …
Anita // torsdag 18. december 2008 at 12:37
Århhh et skønt billede af Emma
Rigtig god bedring med det hele, et cetera. Idag bliver sikkert et helvede at komme igennem, men morgendagen ser garanteret lysere ud…
Annette // torsdag 18. december 2008 at 12:42
Øv, det er bare ikke rart, sådan en omgang.
(og ja, jeg er også en af de få tilbageværende, der ikke har set det…)
Håber, du hurtigt kommer over det. Det kan være, det hjælper med et par afsnit af Sex & the city
Hanne // torsdag 18. december 2008 at 15:23
Du er for sejg.
Ingen tandlæge får lov til at proppe roterende instrumenter i min mund, uden jeg er blevet bedøvet FØRST!
God bedring
Ella // torsdag 18. december 2008 at 15:23
Avvvv, det lyder ligeså rædselsfuldt, som det helt sikkert var/er nøj så ettertryk’ligt av
Rigtig god bedring
et cetera // torsdag 18. december 2008 at 18:28
Anita, du har jo selv prøvet rigeligt af det “tandsjov” for nyligt
Annette, det var der ikke engang “overskud” til – men nu tager jeg noget smertestillende – og satser på at det er ovre imorgen …
Tak, Hanne
Jeg har faktisk en meget høj smertetærskel – og det kan man af én eller anden småsygelig grund være stolt af – men jeg er nået dertil, efterhånden som jeg er blevet ældre, at jeg nu siger til når nok er nok – istedet for bare at bide i mig …
Tak, kære Ella – det var rigtigt træls – men bliver langsomt bedre
phenixmum // fredag 19. december 2008 at 00:17
Kjære deg
- det der følger desverre med…
Har ikke noen flødebolle med til trøst – men en god klem og en varm gelepute til kinnet kommer herfra..det er ikke mye annet som er like vondt som ondt i munnen.
Vidunderet smiler hen til Emma og det er et herlig billede du har tatt av din firbente favoritt – skjønn er hun..
En god klem og håper snart det gir seg – du skal ikke ha vondt i munnen nå like før jul..
et cetera // fredag 19. december 2008 at 15:13
Kære Phenixmum – ligesom det dejlige billede af Vidunderet på det søde julekort fra dig – det hænger, så vi alle – inkl. Emma – kan nyde det