Tidligere blev jeg altid lyshåret om sommeren – og havde sådan nærmest stribet karamelfarvet hår resten af året. De to gange jeg har været gravid, blev mit hår meget mørkt – og sådan voksede det også ud efter kemoterapien. Det får mig til at gisne om, at der er nogle hormoner der spiller ind.
Det har jeg så levet med - uden dog nogensinde helt at vænne mig til, men i år bed solen så igen på mit hår (se herover).
De som først har lært mig at kende som mørkhåret, vil måske finde min nye hårfarve meget “anderledes” - men jeg føler, at jeg endelig er blevet migselv igen …
Yngste har åbenbart arvet mit kamelæonhår – det er også skiftet i det yderste lag til nærmest sølvblondt i hendes tilfælde – men med den nye frisure hun fik igår, ses tydeligt det mørkere “underhår” …
Frau Putz // torsdag 29. juli 2010 at 22:13
Det er flot med naturligt, solbleget hår – og jeg kan godt forstå, at du er godt tilfreds.
Meeeen… nu er du vist nødt til at skifte dit “profilbillede” ud ;)
KH Karina
Fisker & Fernández // fredag 30. juli 2010 at 10:06
Det vil jeg glaede mig til at se! Selv om jeg har laert dig at kende som moerkhaaret, saa kan jeg kun forestille mig at den her farve er saa meget dig. Toplaekker og sommerlig :-)
et cetera // fredag 30. juli 2010 at 13:26
Ja, det har jeg også selv tænkt på, Karina :-)
Fisker, det er heldigvis stadig mig “nedenunder” … lys – eller mørk … ;-)
Therese // fredag 30. juli 2010 at 22:35
Blondiner har det sjovere ;-)
et cetera // lørdag 31. juli 2010 at 09:38
Ja, nu kan det da ihvertfald komme an på en prøve, Therese … igen :-D
Liselotte // lørdag 31. juli 2010 at 10:19
Hold nu op, som tanken om dig blond virker HELT forkert på mig, men jeg må se det. Snart, tænker jeg :-)
et cetera // lørdag 31. juli 2010 at 12:34
Hehe, jah – og jeg som ellers har “fundet” migselv igen, Liselotte – men det der “snart” det klinger godt – rigtigt, rigtigt godt :-D
Opdateret // mandag 9. august 2010 at 13:25
[...] søde storebror sendte en mail forleden, efter at have set toppen af mig i et indlæg. Han skrev til gengæld at “… det er så dejligt, at se dig som dig selv igen” [...]