Så det gør vi naturligvis …
Det betyder så også, at jeg er blevet kysset på af samtlige af disse brave franske mænd (ingen af dem er husbond) - og vice versa …
- og det samme gælder selvfølgelig husbond og begge pigerne …
Det kan være en ren kamp om morgenen, at kysse sig vej igennem op til badet – men sådan er dét altså :-D
Hvad angår boule, er der forresten noget jeg overhovedet aldrig helt lærer at greje.
Vi vinder, så det fløjter.
Husbond deltog f.eks. i dette parti et par aftener senere (og var makker med Jean-Pierre i den blå kaftan). De vandt selvfølgelig - skønt det var husbonds første spil i år … men det sidste siger vi nu ikke til nogen … Der er jo ingen grund til at gnide salt i sårene på folk, der spiller dagligt, når vejret tillader.
Sister Bonde // tirsdag 27. juli 2010 at 16:02
Skønne billeder af tyrenakker, brune ben og kugler ;-)
Det er et vidunderligt spil.
et cetera // tirsdag 27. juli 2010 at 16:42
Godt din tankegang er mere stueren end min, Sister – jeg troede lige at alle ordene var anatomibeskrivende ;-D
… men ja, det er verdens hyggeligste spil … og meget mere spændende end man skulle tro: elle est bonne …elle est bonne … non-non-non-non … merde!!!
Sister Bonde // tirsdag 27. juli 2010 at 17:00
Hvem taler om stueren :o)
Elsker det spil og VIL have en bane i haven – på ét eller andet tidspunkt – har kuglerne ;-)
et cetera // onsdag 28. juli 2010 at 08:16
Så læste jeg rigtigt nok :-D
Liselotte // onsdag 28. juli 2010 at 09:56
Herhjemme har vi i mange år dyrket Boule og der ligger skam resterne af en bane nede i bunden af vores have, men vi kendte ikke mange, som fandt spillet så fascinerende, som vi gør, så den blev nedlagt og gav i stedet plads til bål. Nu kan jeg lige huske, hvor hyggeligt det var, når vi stod dernede en sommeraften og spillede til mørkefald :-)
et cetera // onsdag 28. juli 2010 at 12:28
Det er da også bare verdens hyggeligste spil, Liselotte – og alle kan jo være med … uanset evner og alder:-)