Nå ja – og så er der naturligvis herreretten over dem alle …
Det er husbonds udgave af moules marinières med eget “tvist”. Som den klassiske opskrift foreskriver, er de dampede i hvidvin med chalotteløg og persille – men med husbonds tilføjelse, efter inspiration fra vores lokale charcuterie, jævnes skyen med crème fraîche og smagsættes med karry …
Ikke hverken ny på campingkøkkenets menukort - eller specielt innovativ – bare herregodt …
- og de eneste ledsagere den opskrift behøver, er et glas dugget hvidvin og en knasende frisk baguette til at søbe sovsen …
Det er en ret, der kræver gode servietter og skylleskåle – men ved du forresten hvordan man spiser muslinger på fransk og sirlig manér, som minimerer svineriet betragteligt?
Man tager den første musling ud af sin skal – og bruger derefter denne tomme skal, som den fineste lille pincet til at plukke resten ud af deres skaller …
Det er smart, det er nemt - og det signalerer bedre end noget, at du ikke er novice, udi i skaldyrsspisningens ædle kunst … også selv om du er ;-)
Tja, så er der vel bare tilbage at byde:
À Table … et bon appetit!
Irene // mandag 26. juli 2010 at 17:24
Det er helt rigtigt! Det så vi nemlig på en restaurant i Normandiet sidste år:-) Et ungt par sad ved bordet ved siden af os og spiste muslinger på den måde – og deres 4-5 årige søn kunne også – fint og ordentligt:-) Jeg var imponeret!
et cetera // mandag 26. juli 2010 at 17:33
Irene – sådan har vores børn også “onduleret” muslinger, siden de var gamle nok til at håndtere “pincetten” – og vi har høstet mangt et anerkendene blik og smil fra de “indfødte” på dén konto :-)
Irene // mandag 26. juli 2010 at 22:03
Arlså, sådan spiser man da også muslinger på Fur. ;-)
et cetera // tirsdag 27. juli 2010 at 07:54
Jamen arlså, Irene – nu regner jeg også Fur for mindst lige så kultiveret som Frankrig :-)
( – men mon ikke man forresten har regnet den måde at håndtere muslinger ud, flere steder, hvor de er en elsket spise?)