Der er et lettere hysteri omkring de små franske makroner - og det er fuldt forståeligt …
De er det mest henrivende, delikate syn – og så smager de jo helt fantastisk.
Ladurée i Paris er legendarisk – og makroner derfra har jeg faktisk smagt en enkelt af engang, dog i London …
Jeg er (og det er nok det rene forræderi mod mere forfinede smagsløg, overhovedet at tænke – endsige skrive) akkurat ligeså tilfreds med makronerne i mit eget område, fra Maison Larnicol.
En pose med en halv snes makroner ”au choix” – altså efter eget valg – koster mig hos Larnicol 4,50 € og det er i mine øjne vanvittigt billigt for delikatesser af den kaliber.
Hvis du selv får chancen for at smage og er lidt i vildrede m.h.t. at vælge, kan jeg forresten varmt anbefale praliné, framboise (hindbær), citron og caramel …
Ingen roser uden torne – og inden jeg er helt fortabt i det sødmefulde, så lige et lille surt opstød. Jeg har nemlig en lille aversion i forbindelse med ”hypen” omkring de små yndigheder.
Hvorfor dog benævne dem det engelske “macaroons” [makaruuns] rundt om i blade m.v. – når det franske ord er “macarons” [makarongs]. Jeg savner logikken, når det nu ér en fransk opfindelse. Kald dem dog enten det franske navn – eller slet og ret det gode danske “makroner” …
- men hverken det engelske eller det danske ord dækker iøvrigt over helt det samme, som det franske. Den franske macaron er jo nemlig dobbelt og lagt sammen om dette englelydsfremkaldende fyld …
Frau Putz // fredag 23. juli 2010 at 12:00
Uhm. Det gad jeg godt at smage.
Jeg er dog både fascineret og en lille smule… frastødt? af farverne. Kan det virkelig være naturlige farver, som de påstår? Særligt de hidsige kulører må da komme fra en flaske, tænker jeg ;)
Totalt dobbeltmoralsk, egentlig – for jeg elsker jo at dekorere mine muffins med glasur i alle mulige farver – og der er ikke meget natur over dem.
Måske jeg skulle kaste mig ud i egen-produktion af Macarons, for det bliver nok ikke de næste mange år jeg får Gemalen overtalt til at tage en tur ned til varmen…
Indtil da suger jeg til mig af andre frankofiles feriebilleder.
KH Karina
Irene // fredag 23. juli 2010 at 12:14
Jeg har desværre aldrig smagt dem – men for dulen da hvor ser de lækre ud:-)
et cetera // fredag 23. juli 2010 at 12:40
Se, så meget har jeg ikke forsket i emnet endnu, Karina – men helt ærligt, er jeg smagsmæssigt også selv mest, til de mere afdæmpede – som f.eks. vanille, chocolat, omtalte praliné og frugt- og nøddesmagene … De andre er bare så smukke, at det kan være svært ikke lige at hapse et par stykker med – alene for synet ;-)
Irene, du kommer jo også til Frankrig indimellem – så du må absolut unde dig en smagsprøve!
Anita // fredag 23. juli 2010 at 14:27
Jeg er vist lidt i vildrede, for jeg synes de har nogle smukke farver, men samtidigt vil mine øjne også fortælle tænderne, at de er aaalt alt for hvinende søde at få i munden.
Jeg må vist hellere smage dem en skønne dag, i stedet for at holde fast i “ved ikke” ;)
et cetera // fredag 23. juli 2010 at 15:53
Nå … jah, vi ser godt nok tingene meget forskelligt, Anita. Tanken ville aldrig have slået mig …
Pia // fredag 23. juli 2010 at 23:14
Mmmmm… Macarons. Og helst dem med chokolade eller citron, hvis du spørger mig. Jeg har købt hos Laduree i Paris og hos lokale sydfranske patiserier og der er forskel, men den er minimal. Men er man i Paris er Ladurees cafe og butik på Rue Royale bestemt et besøg værd.
et cetera // lørdag 24. juli 2010 at 09:30
Pia, du har helt ret – “iscenesættelsen” kan jo næsten være det halve af oplevelsen. Taler vi dog udelukkende smagsmæssigt, er jeg også helt enig i, at andre velrenommerede patisserier godt kan komme meget, meget tæt på den høje standard.
Tina - omme i London // lørdag 24. juli 2010 at 23:34
Den slags kan ogsaa faa mit pis i kog! :) Dog smager de fortraeffeligt!
et cetera // søndag 25. juli 2010 at 12:40
Tina, jeg tror at det måske hænger sammen med at være sådan lidt sprogglad – som jeg helt klart fornemmer, at vi begge ér :-) Så skal der bare være orden i (sprog)sagerne – især når uordenen ligefrem er “meningsforstyrrende” ;-)