Lad det være sagt uden mindste forbehold: for mig var filmen “Avatar” en åbenbaring!

Jeg er, og har været så længe jeg har haft et bevidst liv, dedikeret fan af helstøbte science fiction eller fantasy universer. Bedst er disse lykkedes med litterære forlæg som Frank Herberts “Dune” – og så for endnu engang og igen-igen-igen, at nævne den – “Ringenes Herre”-trilogien.

Nu er det så lykkedes James Cameron på 3 timer at skabe et univers, komplet med sprog, kultur, mytologi og religion – så man suges ind og oplever og sanser sammen med Na’vi-folket.

Jeg vil ikke genfortælle noget af handlingen her – der er for mange der endnu har oplevelsen til gode. Jeg vil bare slå fast, at en oplevelse bliver det – og af de helt gode!

Et godt råd: filmen skal ses i 3D-udgaven, medmindre man har en øjenfejl, som man på forhånd ved, gør det umuligt. Slap af når du sidder i stolen. Man kan sagtens “spænde” 3D-oplevelsen væk (bevidst eller ubevidst) - men det vil være ualmindeligt dumt at gøre, så prøv at være opmærksom på, at det ikke sker. Cameron har skabt en komplet planet og historie med bl.a. flyve- og kampscener, som du vil være helt til stede i – hvis du “følger” teknikken. Dette er en førstegangspræstation. Det er aldrig lykkedes for nogen før, at skabe noget der er så “virkeligt” i et uvirkeligt univers – men det er helt sikkert noget der vil blive brugt igen og igen – og yderligere raffineret.

Den mageløse filmmager Cameron fornægter sig selvfølgelig heller ikke – 3D-effekterne bygges langsomt op til klimaks – sådan som tilfældet skal være med enhver god præstation.

Endelig tager jeg hatten af for, at Cameron på fornyende vis, får fortalt en universel historie. Om fremmede (aliens), som trænger ind og forstyrrer et harmonisk samfund – og at disse aliens, for en gangs skyld, kaldes ved deres rette navn: Homo Sapiens!

- og så er plakaterne kommet op på næste “must-see”: den nye Sherlock Holmes-film!