I forrige indlæg beskriver jeg en farve (på noget neglelak og en halskæde) som værende isgrøn.
Det undrer én af bloggens skattede kommentatorer sig over – og funderer dermed også over, om jeg mon mener dén farve, som hun normalt kender som isblå …
Blå er den altså ikke, Karin - og isgrøn er helt sikkert ikke en “vedtagen” farvebetegnelse - men jeg synes nu, at det er en god beskrivelse alligevel – det er ihvertfald grønlige farver i den kølige skala, ikke?
Halskæden er iøvrigt én af mine mange “husbond-foræringer” med en dejlig historie.
Jeg kan ikke helt huske. om jeg har fortalt historien før, men den er kort – og tåler nok gentagelse.
På dagen for første og veloverståede kontrol efter endt kræftbehandling, gik husbond og jeg en tur gennem byen. Vi passerede “min” guldsmed, LUXUX – og stak næsen indenfor. Denne halskæde sprang os begge i øjnene, men den var lige dyr nok til sådan et impulskøb – syntes jeg. Husbond fik mig alligevel besnakket til at prøve den – og smuk var den jo og helt perfekt til mine egne farver (jeg har grønne øjne), så det var med et lille suk, at jeg afleverede den, så den kunne hænges på plads i montren.
Lidt senere, mens jeg var ivrigt optaget i byens hedengangne bolig- og livsstilsbutik “Inside Living” – skulle husbond pludselig på toilettet – og efterlod mig, angiveligt i jagten på sådan ét …
Da vi var kommet hjem, blev jeg bedt om, at sætte mig i haven med en kop cappucino – og således bænket, om også at lukke øjnene, hvorpå halskæden blev hægtet om min hals.
Han fik smækkys dén eftermiddag – ham husbond!
Karin // fredag 24. april 2009 at 16:14
Jamen altså! Tak, et cetera! Nu er jeg ikke længere i tvivl og jeg er med på den isgrønne. Den er flot – og sikke en dejlig beretning om gaven fra din mand. Han er vel nok sød og opmærksom :-)
Shabby Marianne // fredag 24. april 2009 at 16:22
Isgrøn er det – helt enig!
Annette // fredag 24. april 2009 at 18:01
Nå, hvor sødt – sikke en dejlig måde at få sådan en dejlig gave på!!
et cetera // fredag 24. april 2009 at 18:52
Det var godt, Karin ;-) Ham husbond er nemlig dejlig – men det ved han også godt, at jeg synes :-)
Ja ikke, Marianne ;-)
Det var det, Annette – og det er tit halvdelen af fornøjelsen for husbond – dette med at gøre den slags som en overraskelse :-)
pernillepaa1 // fredag 24. april 2009 at 20:25
Jamen det var altså en sød historie, hvor var han da sød ham husbond. Jeg syntes sagtens at man kalde den farve isgrøn :)
et cetera // lørdag 25. april 2009 at 10:17
Det er en sød historie, Pernille og han er sød :-)
Klidmoster // søndag 26. april 2009 at 02:34
Hvor rørende. Sikke en betænksom mand :-)
et cetera // søndag 26. april 2009 at 12:19
Klidmoster – jeg er en meget, meget heldig kvinde :-)
LUXUX-berøvet // søndag 25. juli 2010 at 14:36
[...] har så mange fine historier knyttet til mine ting derinde fra – de fleste indkøb har været foretaget af husbond og [...]