Trods efterhånden mange års erfaring, holder campingkøkkenets formåen, (d.v.s. husbonds evner med begrænset plads og remedier), aldrig op med at overraske mig.
Man kunne, også uden at føle de helt store afsavn, holde sig til ting, som kun behøver opvarmning – eller optrækning og udskæring – som herover … men alle de skønne råvarer repræsenterer jo et slaraffenland for kombinationen af en madglad sjæl (moi) og en amatørkok (husbond).
Jeg bliver derfor, akkurat som herhjemme, ”sat til” at finde på forlæg til opskrifter og sammen-sætninger og husbond finder så løsninger og tilberedninger.
Jeg vil vove den påstand, at det makkerskab indimellem falder ganske vellykket ud …
Nyt i campingkøkkenet i år, var bruschettas i lange baner.
Pænt store skiver af daggammelt brød gnides med et overskåret hvidløg og meget modne, hakkede eller skiveskårne tomater lægges på. Derpå lægges lunser af bøffelmozarella (og prøv at få tag i den “ægte” – det gør virkelig en verden til forskel) og den bedste olivenolie, som man nu synes, man vil ofre, skvættes med rund hånd. Til slut generøse vrid med peberkværnen - op på en varm grill … and Bob’s your uncle! Vi varierede indimellem med tynde skiver mild salatløg, rød peber og et drys krydderurter- og det er næppe helt originalt, men alt er vist tilladt – bare det smager godt :-)
De små brød forsvinder hurtigere end grillmesteren kan følge med – og vi tænker, at de også er gode starters, hvis man holder grillparty – og gæsterne, og det når de altid – ihvertfald her i huset, begynder at kredse tæt om grillen …
Hvis bruschetta er et nyt begreb for dig, så er her lidt bonusinfo:
Bruchetta er oprindelig opstået, som én af italienernes mange geniale udnyttelse af rester og råvarer som de har lige for hånden. Nogle brødtyper i landene syd for alperne bages af ingredienser på en sådan måde og bl.a. uden konserveringsmidler, at de må købes friskbagte ihvertfald et par gange om dagen. Intet smager bedre end sådan en baguette lige ud af ovnen, men der bliver under alle omstændigheder en hel del knastørt brød til overs, bare i løbet af en enkelt dag. Panzanella, den fantastiske brødsalat, er iøvrigt et andet eksempel på det italienske fattigmandskøkken. Bruschetta adskiller sig forresten fra crostini, ved at være baseret på tomatfyld – mens crostini tilberedes med forskelligt smørbart og patélignende fyld.
En anden af årets nytilkommere, til vores lille private kogebog, var en tortillavariation. Skønt vi elsker grillmaden, kræves der også lidt andet indimellem.
Denne ret er inspireret af, at vi bor i et område, som bl.a. er berømt for sine kartofler. Vores lokale Superbrugs herhjemme, har dem f.eks. hvert år, inden de nye danske kartofler er på markedet.
Vi lavede den sådan her: kartoffeltern får et lille opkog og vendes på panden med løg og hårdtristede skiver af en god stærk chorizopølse. Til slut hældes en sammenpisket ægggemasse ud over det hele og stivner over svag varme - et voila – tortilla!
Bliver der noget tilovers, er den lige så lækker kold. Vi lavede to med det samme - og den ekstra, skåret i trekanter – gjorde kæmpestor lykke i strandpicnic-kurven, dagen efter.
Min hof-bestilling på caféerne herhjemme, er de såkaldte Cæsar-salater. (Ikke at de forresten har en s… med en ægte Cesar Salad at gøre, men de smager nu dejligt alligevel).
Jeg har derfor bedt husbond efterligne café-udgaven – og han er som sædvanligt prisvinderen.
Ingredienslisten er denne gang: paneret kyllingebryst, stegt og skåret i tern, sprødstegt bacon knust i mindre stykker, en god salat revet i grove stykker (gerne romaine), hjemmelavede croutoner, ristet med lidt hvidløg (igen en udnyttelse af daggammelt brød), sorte oliven (meget gerne niçoise, hvis du kan få det).
Jeg har sagt og skrevet det mange gange før – og alt er jo, hvad man gør det til – men at der skulle være nogen former for afsavn forbundet med campinglivet – det får du aldrig min underskrift på …
