et cetera

Mormor-creme

mandag 8. februar 2010 · Opslagstavlen

Eight Hour Creme

Jeg håber altså ikke, at jeg fornærmer nogen ved at kalde Elizabeth Arden’s gamle klassiker, Eight Hour Cream, for en mormor-creme. Det er ment på den bedst tænkelige måde, som netop en klassiker, som er afprøvet igennem 3 generationer – og stadig holder 100%.

Alle kender vel efterhånden historien om, hvorfor 8 timers cremen hedder dét den hedder, men jeg repeterer lige hurtigt. Det skulle være ganske vist, at en dedikeret Elizabeth Arden-fan smurte sin lille søns hudafskrabede knæ med cremen – og at skrammen, 8 timer senere, var næsten lægt. Så er der jo baggrunden for selve cremen, som oprindeligt skulle være udviklet til – heste …

Sandt er det ihvertfald, at der er noget “medicinsk” over cremen. Både dens duft – eller måske rettere lugt – og dens virkning. Den er virkelig fantastisk mod småskrammer, tørre læber og pletter i det hele taget, på sprukne hæle – og hænder! For øjeblikket døjer jeg med fingerspidser, hvor huden revner ved neglene p.g.a. de, for vores kanter, ekstreme temperatursvingninger mellem hård frost og voldsomt opvarmede biler og huse. Eight Hour Cream sejrer imidlertid endnu engang – og smøres mine fingerrevner om aftenen, er de lukkede og smertefrie allerede næste morgen.

EA Green Tea

Udover Eight Hour Cream, har jeg nu aldrig været storforbruger af Elizabeth Arden. Det skyldes vist udelukkende, at jeg er et skrækkeligt pernittengryn. Derfor skal de ting  jeg har stående – også på badeværelseshylderne - helst have emballager, der tiltaler mig, Der er noget meget “amerikansk” over Elizabeth Arden-produkternes udseende, som ikke er min smag - og af samme grund har jeg heller aldrig brugt Estée Lauder. Jeg hælder mere til den franske/europæiske stil – eller en helt enkelt, apotekeragtig stil.

- og  ja, jeg ved det godt, det er simpelthen langt ude, men sådan er det altså!

Nu er det så, at man aldrig skal sige aldrig – for jeg er forresten da faldet for duften af grøn te. Så EA’s Green Tea body lotion indkøbes faktisk også – og endda i spandevis. Den er nu heldigvis i meget neutrale flasker …

→ 11 kommentarer

Stilleben på en søndag

søndag 7. februar 2010 · Liv og levned, et cetera

Stilleben

Her leves det søndagsstille liv.

Jeg vågnede til en helt anden dag end i går. Ikke fordi der er væsentligt andre rammer eller planer – men simpelthen fordi den fysiske dagsform er en helt anden.

Ingredienserne er som sagt de helt stille sysler. Yngste skulle have hjælp til oprettelse af en blog, som skal agere debatforum i forbindelse med projektuge-opgave. Det var smadder-hyggeligt, at indvi hende i lidt af det tekniske bag en blog. Det var også noget som slugte en hel formiddag, uden at nogen af os rigtigt bemærkede det.

Nu står programmet så på at få bund i noget vasketøj, så den kommende uge kan mødes iført rene tekstiler. Imens jeg sætter lidt turbo på dét, dufter huset af æbleskiver, som Yngstes tænder pludselig løb i vand efter.

Joh, her udøves rigtigt stilleliv … på en søndag …

Stilleben

→ 4 kommentarer

Træg start

lørdag 6. februar 2010 · Bibliomanen, Skidt og kanel

Træg lørdag

Min lørdag startede trægt.

Jeg vågnede, lang tid før det var stå-op-tid (altid et dårligt tegn!), med udtalte smerter i min højre overarm.

Smerter dér har jeg sådan set altid og de stammer fra min kroniske tennisalbue. Dén diagnose er gammel og det er noget jeg lever med på en måde så jeg har glemt, for længe siden, hvordan det ér at være fuldstændigt smertefri. Indimellem får jeg imidlertid spændt eller gjort noget andet som ingen rigtigt kan udrede - og så skal jeg love for, at jeg opdager, at der trods alt er forskel på smerters styrke. Det gør hvinende ondt omkring selve albuen – men det gør meget mere ondt i  overarmsknoglen. Det er ihvertfald sådan det føles, men jeg har fået at vide, at der er tale om en “transferred pain” – som stammer andetsteds fra. Desværre kan ingen komme mysteriet nærmere …

Sådan en dag synes jeg selvfølgelig, at alt er træls. Det er træls, at husbond er smuttet for at nikke en skalle på sit arbejde og få bund i nogle bunker dér. Det er træls, at hele huset roder (formentlig slet ikke mere end normalt – men sådan føles det). Det er træls, at det er vinter. Det er træls, at jeg er finsulten og der ikke materialiserer sig en café for øjnene af mig …

Jeg er kort sagt selv rigtig træls – og utroligt urimelig.

Jeg kan imidlertid et trick!

Det er et trick jeg lærte migselv, dengang livet virkelig var trægt og træls. Dengang da kemoterapi åd al livsglæde og -nydelse og efterlod havregrød og gråt slør overalt.

Trick’et består i at bruge kræfterne på at komme ud af de fjer, gøre det lidt hyggeligt i en rasende fart, evt. gøre sig selv til at holde ud at se på – og så lave noget rart eller ekstraordinært til/for sig selv.

Idag var den lille “treat” at bage croissanter, arrangere en te-bakke til Yngste – og dække til mig selv, et sted hvor jeg ikke lige plejer at sidde – med en stabel lækre bøger indenfor rækkevidde. Det dér med at sidde et sted man ikke sidder normalt, kan lyde helt åndssvagt, men …

Det virker altså!

Træg lørdag

Heldigvis var jeg lidt beredt, for jeg havde samlet et par udsalgsbøger op på indkøbsturene igår og i forgårs.

→ 12 kommentarer

Kontraster

fredag 5. februar 2010 · Indoors

Orange kontraster

Jeg har hørt om mange, som er grundigt trætte af lilla og orange – og brunt – fordi de oplevede årene, da alt havde de farver. 

Det gjorde jeg da også selv – altså oplevede de år. Fløjlbetrækket på min ungdoms skibsbriks havde f.eks. den dejligste orange farve – og  jeg havde også en fløjlsanorak i mælkedrengefacon i brændt orange. Nej, jeg havde faktisk 2 – for jeg elskede den så højt, at jeg var nødt til at have en afløser, da den første var slidt i laser. Jeg havde også de smukkeste lilla fløjlsoveralls, man kan tænke sig. Specialsyet til mig og med applikation på smækken – og med særligt indfarvede t-shirts, der passede til. Det var forresten det outfit jeg havde på, da husbond forelskede sig. De farver var simpelthen overalt i vores synsfelt – dengang  …

Jeg kan nu ikke huske, at jeg efterfølgende fik direkte aversion mod nogen af kulørerne – der har bare været et bemærkelsesværdigt fravær af dem i mit indretnings- og påklædningsunivers i temmeligt mange år.

Så fik jeg et “lilla  flip” sidste år - og det har jeg sådan set stadig. Lilla er derfor p.t. igen meget tilstede herhjemme, både på nips og boligtekstiler og i garderoben.

Det er ganske enkelt smart,  når klangbunden iøvrigt er sort og hvid.  Man kan boltre sig frit med forskellige kontraster – og for hver udskiftning er det, som om man får helt nye interiør eller outfits.

Det er selvfølgelig ikke noget, jeg har regnet ud – det har alle mennesker med forstand på farver vidst altid.

Hvad de også altid har vidst ér, at orange er en genial kontrast til sort og hvidt.

Når jeg nu bliver træt af lilla – og det gør jeg jo nok på et tidspunkt, så var det måske en god idé at notere i mine “små sorte” (notesbøger) - at jeg skal holde lidt ekstra øje med orange “dit og dat” på loppemarkedsjagterne til sommer. Det skader jo aldrig, at være lidt på forkant …

Orange kontraster

→ 14 kommentarer

Lakrids-godt

fredag 5. februar 2010 · Mavefryd, Opslagstavlen

Oldtimers

i går havde husbond en lille æske med hjem til mig.

Der var lakridser i og hvis du er salmiak- og saltlakrids-fundamentalist, som mig og derfor synes at rigtigt meget lakrids ikke længere smager, som det “skal” – så er hollandsk producerede Oldtimers klassiske lakridser godt nyt.

- eller nyt og nyt – det er vel et års tid siden de blev lanceret herhjemme.

Ligemeget om de nu er nye eller af lidt ældre dato: de er simpelthen go’e – også selv om de ikke er fra Haribo.

Den jeg fik igår var Classic Salt og salmiakvarianten skal helt sikkert også testes - mens dem med pebermynte og de søde, må man nok godt beholde for mig …

Oldtimers reklame

→ 11 kommentarer

Puf – og bang!

torsdag 4. februar 2010 · Indoors

  Øjenvitaminer

Jeg trænger til farveklatter i øjnene.

Igår da jeg var ude at handle, kiggede jeg efter buketter og potter, som kunne levere øjenvitaminerne. Desværre traf jeg kun slatne og triste bud på min vej, så det billede jeg havde af farverbomber i min egen fyldte favn - og siden stuer  – sagde puf!

Så er der heldigvis den mulighed at samle farverige billeder og nips i tætte grupper.

Så den nødplan er sat i værk - og nu er der nogle øjenfokuspunkter, der siger bang!

Flere vitaminer  Endnu flere vitaminer

→ 15 kommentarer

Sort/hvidt – og gråt

onsdag 3. februar 2010 · Outdoors

Silhuetter

Jeg behøver ikke længere gætte på, om det fyger ude i det åbne land …

Dét gør det!

Udover markerne

- og så er der helt hvidt forneden, nogle enkelte sorte streger i midten – og meget gråt foroven.

Silhuetter

→ Endnu ingen kommentarer

(H)vide verden

onsdag 3. februar 2010 · Emma, Outdoors

(H)vide verden

Der er vist en snestorm, der er blevet aflyst her i det nordjyske.

Vi fik da sne.  Jovist – og  jeg er heller ikke i tvivl om, at det kunne fyge i det åbne land i går og i nat.  Nu er der imidlertid stille … og meget hvidt igen.

I det mikrokosmos som vores have ér, er der dog indimellem liv og glade dage. Der er jævnligt trængsel som på en storbybanegård -  af fugle der stopfodres.

Emma er skrækkeligt hidsig over alt det leben.

Hun anser det som en fornem, men nok noget misforstået opgave, at holde haven fuglefri. Fuglene er nu temmeligt ligeglade med hende. De letter da, når hun kommer fløjtende, men kun op i de allernærmeste træer – og 2 minutter efter at hun sejrsstolt er spankuleret ind igen, så fortsætter de ganske roligt måltidet.

→ 3 kommentarer

Stormberedskab

tirsdag 2. februar 2010 · Anglofilen, Bibliomanen, Outdoors, et cetera

Snestormvarsel

Nu kan snestormen bare komme an!

Jeg var tidligt oppe – og har været særdeles aktiv. Jeg har nået at få gjort hytten ren og hyggelig. Jeg har færdiggjort dette og hint “papirarbejde”, som havde deadlines og derfor nu er afsendt til deres respektive modtagere, endda i god tid. Jeg har fået handlet ekstra ind til lagrene og bl.a. sørget for, at der ér til noget hyggebagning og udstrakt brygning af varme drikke. Jeg har endda sikret, at underholdningslagrene er fyldt op med film og læsestof.

Jeg er helt klar – og tænder masser af  lys, som varmer på mere end én måde …

Udenfor er det også som om naturen holder vejret.  Der er helt stille, bortset fra nogle enkelte forkølede drys sne indimellem. Nåja, og så alle fuglene, som kvidrende stopper sig med udlagt og ophængt foder. De ved vist også, at lige om lidt, så handler det om at finde en lun krog og sidde helt stille selv – til stormen er ovre.

Sophie Dahl-cover  Sophie Dahl

Blandt de bøger og blade der ligger klar på mit bord - er modellen Sophie Dahl’s frydefulde fristelser.

Det er en rigtigt lækker bog – som placerer sig imellem at være en kogebog og en biografi.

Det kan måske lyde underligt, men er egentlig en vældigt god idé for os, der læser kogebøger, som om de var romaner. Sophie Dahl virker som en rar ung kvinde, ukrukket og jordbunden – og med ganske godt greb om madlavning og fornuftige ernæringsprincipper.

Sådan har det langtfra altid været – hun blev oprindeligt kendt som “den store model” og hendes vej til balance i krop og sind har været temmelig kringlet og forvirret og ikke helt “smertefri”.  Det beretter hun om med engelsk distance og med god humor og selvironi, så det ikke bliver endnu en “stakkels, lille smukke pige, som først var så tyk, så tyk og som så så lyset - og blev tynd og lykkelig”-beretning. 

Det hele er fortalt i en let, fabulerende stil - og indimellem præsenteres så de inspirerende opskrifter. Nogle af dem er ganske vist lidt vel “alternative” for min smag - men smukt sat op og serveret er det hele nu.

→ 8 kommentarer

Svensk-norsk-fransk-indisk-dansk

mandag 1. februar 2010 · Mavefryd, Snapshots

Knæk!

Givetvis ikke ét af de mere raffinerede måltider – og heller ikke hvad man egentlig forstår ved fusionskøkken.

Fusion er det dog: svensk Rågi knækbrød smurt med lidt fransk sennep og med gavmildt høvlede skiver af norsk Jarlsberg-ost – skyllet ned med en kop varm indisk chai med dansk mælk.

Det er ihvertfald godt brændstof til det lettere koncentrationskrævende arbejde, som leveres ved computeren denne formiddag.

Iøvrigt er det også et måltid, som totalt opbruger denne og de nærmeste dages laktosekonto – men skidt … indimellem er det bare det værd, sådan at fyre al tolerancen af på én gang!

→ 7 kommentarer

Jimmy