et cetera

Hvordan gør de?

onsdag 17. september 2014 · Frankrig, Mavefryd

forretter

“When in Rome, do as the romans” – på dansk “Skik følge eller land fly”. Vi efterlever det i høj grad, når vi er i Frankrig, lever som franskmænd altså – ikke romere ;-).

Måske er det én af grundene til, at vi er så, ja “velsete” er vel ikke for selvbevidst, i vores lille lokalsamfund. Jeg tror virkeligt, franskmændene føler, at vi viser dem og deres respekt, ved i udstrakt grad at gøre som de. Det er nu heller ikke ligefrem noget afsavn, men indimellem kan vi alligevel godt komme til kort. Tag nu f.eks. en “menu formule” – som er det tilbud på en tre-rettersmenu de fleste traditionelle franske restauranter har –  i den udgave, som vi fik en lun aften i vores egen, lille by, på én af de mest besøgte familiesteder.

Jeg synes ikke jeg ser ret mange overvægtige franskmænd og fatter derfor heller ikke, hvordan de kan spise sig igennem sådan en omgang. For det kan de, også spinkle kvinder og små børn – vi store nordboer må ende med kun at “pære i retterne” og at lade dessert/ostebræt gå nærmest urørte ud.

Det var iøvrigt heller ikke de mest æstetiske serveringer jeg har set dernede – med de ekstremt mange ingredienser, der var nærmest dænget op på tallerknerne – men det smagte nu godt nok – det var mere mængderne

Den mest enkle var husbonds forret, som var en portion moules frites, stor nok i øvrigt til alene at udgøre en hovedret i vores bog. Jeg fik Paté de Campagne med toast og løgmarmelade, den sidste næsten så god som husbond kan lave den.

hovedretter

Så blev hovedretterne slæbt til bordet – og slæbt er altså ordet. Den unge pige måtte gå to gange. Husbond som er inkarneret fiskeelsker fik en helstegt fisk, som vi (mest han, som jo er fiskeskipper-søn) ikke kunne identificere – både på kortet og ved forespørgsel fik vi oplyst “bar” – og så er det måske nærliggende at gætte på en bars? Jeg fik oksemørbrad stegt “á point” med en bearnaise, som jeg stadig drømmer om …

desserter

Til slut fik vi henholdvis en crème brûlée jeg aldrig har set større (åh, det er min favoritdessert og den var nu også god med det helt rigtige knæk) og ostebræt med bl.a en kanongod gederulle – og vi smagte da på de gode sager, men vi var simpelthen stopmætte og så os nærmest oppustede omkring på de totalt “opspiste” tallerkner der gik ud fra de andre borde – hvordan i alverden gør de? Vi havde endda sprunget frokosten over for at samle appetit – og det kan jeg garantere at ingen af vores “medspisende” havde gjort – dét er nemlig meget ufransk ;-)

→ 2 kommentarer

Hurrah – det er mandag!

mandag 15. september 2014 · Arbejdsliv, Opslagstavlen, [et cetera]

a_rose_is_a_rose_is_a_rose

Det siges vist, at man skal prøve at finde et job, hvor man glæder sig til mandag istedet for fredag … Det lyder ærligt talt lidt, som om det er noget der kunne være sagt af en arbejdsnarkoman af værste skuffe og det tror jeg altså ikke jeg er, men er måske alligevel en sætning, som karakteriserer mit forhold til mit arbejde allerbedst!

For ikke så længe siden snakkede jeg om præcis dét med en god veninde. Veninden er iøvrigt en tidligere kollega, hvor jeg har oplevet det dejlige, at vores gode samarbejde gled over i venskab, da vores arbejdsveje skiltes. Der er en trejde af os, men nu var det altså den ene jeg havde lige denne snak med. Hun udtrykte det sådan (frit fra hukommelsen) ” Jeg kunne alvorligt talt skrive en daglig Facebook-opdatering, hvor jeg udtrykker hvor meget jeg glæder mig til at tage hul på arbejdsdagen!”

Jeg har prøvet det andet i mit arbejdslive – dét med at leve fra weekend til weekend og fra ferie til ferie – og at kunne tage afsted om mandagen, i gråvejr og med flere uger til næste ferie – og glæde sig til ugen – dét er virkeligt noget af det mest priviligerede!

→ 2 kommentarer

Playtype

søndag 14. september 2014 · Corners of my home, Lust-haves

playtype_a

Fjällstaramme – lignende her  //  Playtypeplakat – her

 

Jeg har en stor ramme i eg fra IKEA, som jeg vist har samlet op inde i stedets såkaldte “Rodekasse” på et tidspunkt da lige den variant udgik af sortimentet, men hvortil jeg ikke har kunnet finde noget der var stort nok (den er 70×100 og det er faktisk pænt stort) og som jeg samtidigt gad have hængende. Desuden har jeg en forgang som i dén grad trænger til lidt opdatering og hvor en skabsramme er malet matisseblå (lyder værre end det ser ud) – og endelig så er jeg jo en slags tosse med bogstaver. Summen af det bliver vel ovenstående?

Nu er plakaten ihvertfald bestilt, så må vi se om resultatet bliver som tænkt …

Playtype-plakaterne er iøvrigt noget af det fedeste – prøv bare lige at se denne stue med y’et fra gray-serien – wauw er vist ordet? I parentes bemærket har jeg sjældent set noget så gennemført personligt, lækkert og for mig top-inspirerende, som den stue i sin helhed – og så er den ikke fra de stylede, glittede sider i et blad, den findes lige her i Aalborg ;-)

Tilføjelse: ved gennemlæsning ser jeg så, at jeg skriver, at jeg dit og jeg dat – man kan vel næsten regne det ud, men bare lige for en ordens skyld, så kommer der altså ikke én ting ind i dette hjem uden min husbond har godkendt det og han har forøvrigt til enhver tid og absolut veto-ret …

→ 2 kommentarer

I en opadgående spiral

lørdag 6. september 2014 · Snapshots, [et cetera]

IMG_0304

Så blev det weekend.

Jeg har overstået mammografiscreening i går, hvor jeg også havde en forkølelse under opsejling. Lettelsen over overstået screening, min varme dyne og en kop med dulmende varmt, bevirkede nok tilsammen, at jeg faldt i søvn lige efter aftensmaden – og i dag har jeg det meget bedre.

Jeg har et par ærinder, så husbond og jeg vil kaste os lidt ud i verden – og nå at nyde det sidste af det fine sensommervejr.
Derefter tænker vi at hjælpes med at svinge støvsuger og -klud og fortsætte den almindelige skabs- og skuffeoprydning.

Det er egentlig sjovt at jo mere overskud hverdagen giver, jo mere aktiv bliver man. Sådan fungerer det ihvertfald for mig – og op- og udrydning får jeg faktisk endnu mere energi af. For tiden er der virkelig ingenting, der kan slå mig ud. Selv små-skrant, rutineopgaver og alt fra den skuffe, kan ikke rokke ved, at jeg  uforanderligt befinder mig i en slags altoverskyggende topform –  og sådan har det efterhånden været meget længe nu.

Egentlig en mærkelig mekanisme med den opadgående spiral, der synes at næres af sig selv …

→ 2 kommentarer

Det’ for børn!

torsdag 4. september 2014 · Tintin, [et cetera]

tintin_2

Hvis du har fulgt mig længe ved du, at jeg er i god kontakt med mit indre barn og bl.a. samler Tintin-figurines. Hvorfor jeg er så vild med lige ham og hans univers, kan jeg ikke give nogen god forklaring på, jeg har bare altid holdt af det visuelle udtryk – og det er jo også gået op for mig, hen ad vejen, at jeg, i det hele taget, er et meget visuelt menneske. Jeg ser f.eks. også film på en måde, så jeg efterfølgende kan redegøre for hvor og hvordan kameravinkler og belysning har betaget mig særligt. Det kender jeg ikke ret mange andre der kan på samme måde.

tintin_1

Som barn læste jeg da Tintin-tegneserierne, som de fleste andre. Dengang var tegneserie-mediet jo stort, men det er siden gået op for mig, at det aldrig var historierne, men netop billederne der allerede dengang fascinerede mig. Siden har jeg så set tegnefilmene om og om igen med mine børn, faktisk tror jeg det er nogle af dé film, de husker allerbedst fra de var små. Særligt de helt gamle i spillefilmslængde, hvor animationen er meget tæt op af Hergé’s forlæg, var vi vilde med.

tintin

Min familie har det hele taget altid syntes det var sjovt, at mor her var så betaget af Tintin, men faktisk startede min samlermani først, da ét af børnene fik øje på en Tintin-figurine i vinduet hos en lille bretonsk legetøjsbutik, engang i sen-halvfemserne, så den side af det, har de altså været med i helt fra starten.

tintin_3

Siden er samlingen vokset støt, så jeg nu er oppe på 40 små figurer og tableauer. Samlingen har tidligere været udstillet på et lokalt folkebibliotek og i disse dage går jeg netop og forbereder at udstille den på mit eget bibliotek. Jeg véd at “mine” unger vil elske den og jeg håber jo også, at læsningen af Tintin-tegneserierne på den måde vil få en revival.

Jeg planlægger, at væggen bag glasmontren – for sådan én skal figurerne desværre i, de er både for dyre og for sarte til at kunne tåle for meget håndtering af børnene, selv om jeg egentlig ville ønske, at de kunne få lov at røre og se de fine detaljer helt tæt på – skal dekoreres med store tegneserie-talebobler med nogle af Kaprajn Haddock’s legendariske (og talrige) eder og forbandelser. Tiden da Tintin blev tegnet – og oversat – var en anden og jeg må desværre vedgå, at der er flere af Haddocks udgydelser, der er både diskriminerende og direkte rascistiske – men her er eksempler på nogle af de sjove og indimellem virkeligt opfindsomme, som vist ikke kan krænke nogen:

Abemås, agurketud, analfabet, asfaltcowboy, billige bavian, bovlamme bladanblander, daddelplukker, fedtblære, fedtemikkel, fedthalefår, flommefede fjollerik, forlorne tæppehandler, fortidsuhyre, frysefrederik, grobrian, interplanetariske slørhale, jubeltorsk, justitsmorder, karnevalssørøver, knoldvækst, kvælstofbacille, laskefede lommetyv, lomme-Moussolini, lumskebuks, lurendrejer, lusepuster, luskebuks, lydpottelus, makrelslugere, pladderabe, platfodede moskusokse, sandloppe, skallesmækker, skamstøtte, skunk, skvatdragon, skvatmelon, sortbørsgrosserer, spruttyv, sprællemand, svumpukkel, søndagsrytter, søpindsvinefjæs, tale-delirist, tamp, tangloppe, trompetsnegl, væggetøjsbefængte varyl, øgle …

→ 6 kommentarer

Clarins Addition Concentré Eclat

onsdag 3. september 2014 · Beautybox, Opslagstavlen

clarins

Jeg er lidt troløs hvad kosmetikbrands angår – og når sandheden skal frem også både til fals for hypet omtale og et godt tilbud. Egentlig ville jeg jo ønske, at jeg kunne fremvise en hylde fuld af Chanel, som har de smukkeste emballager (ja, det er jeg også til fals for) men det er faktisk yderst sjældent, at jeg køber noget derfra. Bortset fra neglelakker, altså …

Hvis der er en fællesnævner for det jeg så har på hylden, er det nok, at de fleste produkter (alle?) er franske. En nytilkommer er Clarins meget omtalte “selvbruner-dråber“, med det sædvanlige lange, tungebrækkende navn på fransk “Autobronzant Addition Concentré Eclat” – som dækker over et koncentrat man blander i sin dagcreme og som giver/holder på sommerens fine gyldne glød. Man bestemmer fuldkommen selv, hvor intens man ønsker farven og den falder meget naturligt ud, hvilket jo ellers ikke altid er tilfældet med konventionelle selv-brunere.

Da produktet ramte hylderne i det tidlige forår, blev det udsolgt på rekordtid – helt galt blev det, da de internationale top-bloggere opdagede det – og Clarins kunne slet ikke imødekomme efterspørgslen. Jeg blev selv skrevet op til det i Matas i god tid inden ferien, da jeg godt kan lide at have en let gylden lød, inden jeg hopper i strandtøjet, men efter et par måneder ringede Matas og sagde at de ikke anede, hvornår de ville få det på hylden igen. Det var lige inden jeg tog til Frankrig, så jeg håbede at være heldigt at finde det selv dernede.

Det gjorde jeg heldigvis også – i en Sephora, som enhver udenlandsrejsende beautylover vel nok kender og elsker? – men da jeg stod i butikken havde jeg selvfølgelig glemt navnet. Den meget søde salgsassistent var imidlertid straks med på hvad jeg mente og jeg fik så den allersidste de havde. Heldigt, for det er et produkt jeg er virkeligt glad for og meget gerne geninvesterer i. Heldigvis er det meget drøjt med de kun 3-4 dråber der skal bruges en gang eller to ugentligt, så jeg mangler ikke her og nu – og  på ét eller andet tidspunkt inden næste sommer må Clarins vel også komme på omgangshøjde igen …

clarins_1

→ 4 kommentarer

Moss Copenhagen Outlet

tirsdag 2. september 2014 · Money's worth, Walk in closet

moss_outlet

Jeg har tidligere omtalt, at ét af de budget-brands jeg er rigtigt glad for, er Moss Copenhagen. Vi har ovenikøbet en Outlet her i byen – og selv om jeg kun har været heldig at finde noget jeg kunne bruge derinde, ved et enkelt besøg – så er stedet fast på min ose-rute (ja, det er et ord – har du ikke selv sådan en rute måske?)

Den ene gang, jeg som sagt var heldig, var jeg til gengæld også meget heldig. Jeg fandt alle ovenstående tre styles for tilsammen 250,-. På dét tidspunkt var de alle stadig til fuld pris på hjemmesiden  og en hurtig sammenlægning viste dengang, at jeg skulle have betalt 1.000,- plus fragt for de samme indkøb i webshoppen. Arh men, man lyver da, hvis man påstår at man ikke er vild med den slags handler ;-)

Kvaliteten er virkelig god – og t-shirten fra collagen ovenfor er skamslidt henover sommeren, både til shorts, nederdel og jeans – hvilket iøvrigt ikke kan ses, heller ikke på sølvtrykket på fronten. Kjolen med leopard-mønster er en klassiker i Moss’ kollektioner. Tilde hedder modellen – og jeg fortryder stadig, at jeg ikke også snuppede den i den grå, som også hang der den dag. Jeg fik dog en anden grå kjole, som jeg endnu ikke har haft på – men den er superhyggelig og lun til at hoppe i, når temperaturen igen dropper til 16-17 grader.

→ 4 kommentarer

Jimmy